OPSTART OG UDVIKLING
Det er min holdning, at en løbende udvikling er vigtig – for virksomheden, ejeren og medarbejdere. Jeg har i 2014/15 taget en uddannelse som udviklingskonsulent og coach og overbygningen ACT i 2015/16. Det betyder at jeg kan sparre på mange niveauer, sætte fokus på udfordringer og udvikling eller om nødvendigt afvikling

UDVIKLING (etablerede)
Enhver virksomhed kan med stor fordel med mellemrum tage sine værdier og målsætning op til overvejelse. Det kan her være givende at få eksterne øjne på udfordringerne i virksomheden, og måske kan processen i sig selv udfordre den virksomhed, hvor det bare kører. Jeg kan være sparringspartneren, der stiller spørgsmålene, og afklarer, om virksomheden ledes på autopilot.
Hvor skal din virksomhed hen, hvad er dit ønske for virksomheden? Skal virksomheden udvide eller indskrænke? Er kundesegmentet tydeligt? Skal virksomheden være deltidsbeskæftigelse eller heltid? Bruger du dine kræfter på det, du er god til og brænder for? Er der opgaver, der kan udføres af andre, så du kan bruge din tid til det, du finder interessant?

UDVIKLING (nystartede)
Som iværksætter er der rigtig  mange spørgsmål og nye opgaver. Jeg kan med min erfaring sikre, at du kommer godt fra start. Jeg udarbejder en pakkepris til det første år som selvstændig, så ved du, hvor du kan få hjælp og hvad det koster.

  •  Opstart og tilmelding til offentlige registre (moms, skat mm)
    Juridisk form på virksomheden (selskab eller privat)
    Budget og finansiering, bogføring og regnskab – hvad er det?
    Lejemål eller virksomhed hjemme?
    Alene eller sammen med andre?
    – og hvad med det private budget?